Helge Sidor

Helge M. L. Sidor er uddannet H. D., vinhandler, gastronomisk entertainer og autodidakt tjener.

Helge er gået den klassiske handelsskolevej, afsluttende med en H. D i udenrigshandel. Dernæst arbejdede Helge en længere periode i slagteribranchen.

Kødbranchen bragte Helge til Frankrig, hvor han både stiftede familie og gjorde karriere som direktør. Det var naturligvis også hér i Frankrig, at Helge for alvor fik smag for vin. De obligatoriske forretnings-frokoster, kontakten til kunder med vinproducerende familie medlemmer og gode vinhandlere på hvert et gadehjørne i Orléans, gjorde at Helge opbyggede et eksemplarisk kendskab til de franske terroirs og ikke mindst fik etableret et bredt netværk til førende vinbønder.

Vel hjemme i Danmark, kastede Helge sig hovedkulds ud i en karriere som selvstændig vinimportør. Firmaet ‘Compagniet’ blev senere en realitet og med kompagnonen Flemming Deichmann, udbyggede Helge gradvist firmaets sortiment.

Helge har først for nylig fået smag for tjenerfaget, men der er ikke nogen tvivl om, at han er et sandt naturtalent! Og efter to længere ophold på Luns, henholdsvis som tjener og som overtjener, er Helge klar til at tage imod gæster på Restaurant Mêlée!

Credits

Anelise Løvgreen Sidor

Min mor og første læremester. Tak for din oplæring ud i den danske kogekunst, chokoladekonfekt-teknikker og flødeskumskageorgier.

Katrine Lenea Sidor

Først min kæreste, så min forlovede og i snart 25 år min hustru, mit livs kærlighed
og min bedste ven, og sidst men ikke mindst min ‘indpisker’, der bl.a. stod for
min oplæring i ‘Kompromisløs Støvsugning’. Tak for alt!

Kurt Otto Løvgreen Sidor

Min storebror, socialist, iværksætter, rom & whisky-entusiast og epicurianer af den bedste slags. Tak for din inspiration generelt, men især for din introduktion til de alternative madlavningsteknikker som: jordovn, savklingegrillning, bålstegning, tipirygning, osv., osv.

Vagn Nielsen

Først min chef & mentor i svineriet, – derefter min rigtigt gode ven i snart 30 år, og helt sikkert en trofast stamkunde på Restaurant Mêlée. Tak for din opbakning gennem alle årene!

Flemming ‘Il Capo’ Deichmann

Min ‘italienske’ vinkompagnon og ven. Tak for din introduktion til både det italienske køkken, de italienske vine og ikke mindst til alle de små listige tratorrias i både Piemonte og Toscana.

Jens Vestergaard Jensen

Min kompagnon, min ven og kokken i Mêlée, desuden den første i restaurantverdenen,
der åbenbart spottede mine evner, og kraftigt opfordrede mig til at forsøge mig ud i tjenerhvervets svære disciplin. Tak fordi du troede og forhåbentlig tror på mig!

Dan Rauhe Christensen

Min kompagnon, min ven og restaurantschefen i Mêlée. Tak fordi du, som Danmarks nok mest professionelle Maître d’Hotel, har accepteret at arbejde sammen med en autodidakt ‘olding’ som mig!

Kontakt Helge direkte

Email: helge@melee.dk

Kommentarer lukket for denne artikel

Mêlée?

Mêlée [mεl-] fra fransk:

SPORTS phase du jeu de rugby où les avants de chaque équipe se mettent face à face en s’arc- boutant pour récupérer le ballon lance sur le sol au milieu d’eux.

Håndgemæng, slagsmål, klump–
spil, i rugby: klynge!

Vores mad

Omdrejningspunktet for maden på Mêlée er enkelhed, med fokus på gedigen kvalitet, første klasses råvarer og klassisk håndværk.

Læs mere om maden og se vores menukort.

Maden

Vores vine

Hos Mêlee sætter vi pris på et godt glas vin! Læs om vores udvalg af vine og se vores vinkort.

Vinen